IBD BIOBANK

Hvad er IBD?

IBD står for “inflammatory bowel diseases”, på dansk inflammatorisk tarmsygdom. Det er en gruppe af kroniske betændelsessygdomme i mavetarmkanalen. Vi kender ikke årsagen til, at sygdommene opstår.

Sygdommene er karakteriseret ved tilbagevendende episoder med betændelse i mavetarmkanalen. De mest almindelige symptomer er diarré, blod i afføringen, vægttab og mavesmerter. Derudover ser man hos nogle patienter en påvirkning af andre organer i kroppen, for eksempel i form af ledsmerter, hududslæt og øjenbetændelse. Typisk veksler man mellem perioder med ro og perioder med aktivitet i sygdommen. Varigheden og hyppigheden af disse perioder er individuelle og kan ikke forudsiges.

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er de to hovedtyper af IBD. De er forskellige ved, at colitis ulcerosa – på dansk også kaldet blødende tyktarmsbetændelse - kun sidder i tyktarmen, hvorimod Crohns sygdom kan ramme alle afsnit i mavetarmkanalen fra mundhulen til endetarmsåbningen. Hos nogle patienter dannes der arvæv på grund af betændelsen, som giver forsnævringer i tarmen.

På grund af den ukendte årsag til IBD og det kroniske forløb findes der ikke nogen behandling, som kan kurere sygdommen. I stedet for bruger man medicin, som kan dæmpe betændelsen og holde sygdommen i ro, så man undgår, at der dannes irreversible forandringer så som arvæv i tarmen. Nogle patienter må behandles med en operation, hvor den syge del af tarmen fjernes.

Hvad er biologisk behandling?

Biologiske lægemidler efterligner stoffer – oftest proteiner - som forekommer naturligt i kroppen. Biologisk behandling bruges hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom, som har moderat til svær aktivitet i sygdommen, hvor der ikke opnås tilstrækkelig effekt af andre lægemidler, herunder steroider (prednisolon) og immunsupprimerende lægemidler (azathioprin, mercaptopurin, methotrexat), eller hvis man ikke kan tåle de andre lægemidler. Derudover bruges biologisk behandling hos patienter med Crohns sygdom, som udvikler endetarmsfistler.

Hvordan virker behandlingen?

Betændelsesprocessen i tarmen hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom forårsages blandt andet af en overaktivering af immunforsvaret. Biologiske lægemidler virker for eksempel ved at binde sig til og hæmme virkningen af de signalstoffer, som aktiverer immunforsvaret (fx infliximab, adalimumab, golimumab, ustekinumab, tofacitinib) eller mere lokalt i tarmen ved at hæmme hvide blodlegemer i at trænge ind til tarmens slimhinde, hvor de bidrager til betændelsen (fx vedolizumab).

Hvis man ikke opnår effekt af den ene type biologisk behandling, kan det være nødvendigt at skifte til en anden type behandling med en anderledes virkningsmekanisme. Idet man ikke ved, hvilke mekanismer, der bidrager til betændelsen hos den enkelte patient, kan man desværre ikke forudsige, hvilken type biologisk behandling, der vil virke bedst.