IBD BIOBANK

I det danske IBD Biobank Projekt leder vi efter faktorer, som kan hjælpe os med at skræddersy biologisk behandling til den enkelte patient med kronisk inflammatorisk tarmsygdom

Så mange deltager

Vi opdaterer jævnligt, hvor mange der deltager, hvilken region deltagerne kommer fra og hvor langt vi er fra målet om at få 840 patienter med i projektet

total-participant-counter-container
% nået
840 deltagere

Målet er 840 antal deltagere.
Som det ser ud nu, er vi i mål med 254.

Hvidovre Hospital: 34%, Herlev Hospital: 31%, Aalborg Universitetshospital: 28%, Aarhus Universitetshospital: 7% (opstartet Jan 2020).


Hvad er IBD Biobank Projektet

Baggrund for projektet

Mere end 40.000 mennesker i Danmark lider af kronisk inflammatorisk tarmsygdom (på engelsk inflammatory bowel diseases, IBD), som er en gruppe af kroniske betændelsessygdomme i mavetarmkanalen.

Fordi sygdommene er progredierende og uforudsigelige, og da de tilgængelige behandlinger er dyre, udgør IBD en alvorlig belastning for både patienter og samfundet. Biologiske lægemidler anvendes i dag hos de sværest syge patienter med IBD og er effektiv til at nedsætte risikoen for operation. Men i praksis står lægerne og patienterne over for det problem, at 1 ud af 3 patienter ikke har effekt af biologisk behandling, og yderligere 1 ud af 3 taber effekten over tid.

Man kan i dag ikke forudsige effekten af biologisk behandling, hvorfor mange patienter må gennemgå flere behandlingsskift eller opereres i sidste ende. Det vil vi gerne ændre på med Det Danske IBD Biobank Projekt.

Formålet i projektet

I Det Danske IBD Biobank projekt leder vi efter faktorer, der kan forudsige effekten af biologiske lægemidler, inden patienten begynder på behandlingen. Derved håber vi på at kunne skræddersy behandlingen til den enkelte patient og undgå forværring af sygdommen og behov for operation som følge af uvirksomme behandlinger.

Samtidigt leder vi også efter faktorer, som kan forudsige udviklingen af irreversible skader i tarmen. Derved håber vi, at projektet kan optimere behandlingen af inflammatorisk tarmsygdom og forbedre livskvaliteten for patienterne.

Hvad er IBD?

IBD står for “inflammatory bowel diseases”, på dansk inflammatorisk tarmsygdom. Det er en gruppe af kroniske betændelsessygdomme i mavetarmkanalen. Vi kender ikke årsagen til, at sygdommene opstår.

Sygdommene er karakteriseret ved tilbagevendende episoder med betændelse i mavetarmkanalen. De mest almindelige symptomer er diarré, blod i afføringen, vægttab og mavesmerter. Derudover ser man hos nogle patienter en påvirkning af andre organer i kroppen, for eksempel i form af ledsmerter, hududslæt og øjenbetændelse. Typisk veksler man mellem perioder med ro og perioder med aktivitet i sygdommen. Varigheden og hyppigheden af disse perioder er individuelle og kan ikke forudsiges.

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er de to hovedtyper af IBD. De er forskellige ved, at colitis ulcerosa – på dansk også kaldet blødende tyktarmsbetændelse - kun sidder i tyktarmen, hvorimod Crohns sygdom kan ramme alle afsnit i mavetarmkanalen fra mundhulen til endetarmsåbningen. Hos nogle patienter dannes der arvæv på grund af betændelsen, som giver forsnævringer i tarmen.

På grund af den ukendte årsag til IBD og det kroniske forløb findes der ikke nogen behandling, som kan kurere sygdommen. I stedet for bruger man medicin, som kan dæmpe betændelsen og holde sygdommen i ro, så man undgår, at der dannes irreversible forandringer så som arvæv i tarmen. Nogle patienter må behandles med en operation, hvor den syge del af tarmen fjernes.

Hvad er biologisk behandling?

Biologiske lægemidler efterligner stoffer – oftest proteiner - som forekommer naturligt i kroppen. Biologisk behandling bruges hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom, som har moderat til svær aktivitet i sygdommen, hvor der ikke opnås tilstrækkelig effekt af andre lægemidler, herunder steroider (prednisolon) og immunsupprimerende lægemidler (azathioprin, mercaptopurin, methotrexat), eller hvis man ikke kan tåle de andre lægemidler. Derudover bruges biologisk behandling hos patienter med Crohns sygdom, som udvikler endetarmsfistler.

Hvordan virker behandlingen?

Betændelsesprocessen i tarmen hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom forårsages blandt andet af en overaktivering af immunforsvaret. Biologiske lægemidler virker for eksempel ved at binde sig til og hæmme virkningen af de signalstoffer, som aktiverer immunforsvaret (fx infliximab, adalimumab, golimumab, ustekinumab, tofacitinib) eller mere lokalt i tarmen ved at hæmme hvide blodlegemer i at trænge ind til tarmens slimhinde, hvor de bidrager til betændelsen (fx vedolizumab).

Hvis man ikke opnår effekt af den ene type biologisk behandling, kan det være nødvendigt at skifte til en anden type behandling med en anderledes virkningsmekanisme. Idet man ikke ved, hvilke mekanismer, der bidrager til betændelsen hos den enkelte patient, kan man desværre ikke forudsige, hvilken type biologisk behandling, der vil virke bedst.

Nyheder

IBD Biobank Projektet er nu skudt i gang

1/5 2019

Den1.maj 2019 blev projektet skudt i gang på tre centre. Se hvilke her
Læs mere

Hurra! Vi har rundet de første 100 patienter

23/10 2019

IBD Biobank Projektet har netop budt velkommen til nummer 100 patient.
Læs mere

Aarhus er nu ombord

12/12 2019

Det fjerde center i projektet, Aarhus Universitetshospital (Skejby Sygehus), tilslutter sig nu
Læs mere

Projektet præsenteres på ECCO Kongressen i Wien

7/2 2020

Kom og mød projektgruppen ved Poster nr. 634 til ECCO'20
Læs mere

Den første artikel er accepteret til publikation

7/2 2020

Nu kan du snart læse mere om Det Danske IBD Biobank projekt i tidsskriftet BMJ Open
Læs mere

Publikationer

Impact of genes and the environment on the pathogenesis and disease course of inflammatory bowel disease. Digest Dis Sci 2019. 64, 1759–1769.

Af: Zhao M, Burisch J.

Crohn's disease and ulcerative colitis constitute two major subgroups of inflammatory bowel diseases

Læs mere

Kontakt os

Johan Burisch
Johan Burisch

Gastroenheden, Hvidovre Hospital
Kettegård Allé 30, 2650, Hvidovre, Danmark
Email: johan.burisch@regionh.dk

Johan Burisch
Mirabella Zhao

Gastroenheden, Hvidovre Hospital
Kettegård Allé 30, 2650, Hvidovre, Danmark
Email: Mirabella.zhao@regionh.dk

A.
Aalborg Universitetshospital

Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling,
Lone Larsen
Moelleparkvej 4,
9000 Aalborg, Denmark

B.
Aarhus Universitetshospital

Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling V,
Christian Hvas & Anders Dige
Palle Juul-Jensens Boulevard 161,
8200 Aarhus, Denmark

C.
Hvidovre Hospital

Gastroenheden,
Johan Burisch, Andreas Munk Petersen, Flemming Bendtsen og Mirabella Zhao
Kettegaard Alle 30,
2650, Hvidovre, Danmark

D.
Herlev Hospital

Gastroenheden,
Jakob Seidelin
Herlev Ringvej 75,
2750, Herlev, Danmark

E.
Odense Universitetshospital

Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme,
Jens Kjeldsen
J. B. Winsløws vej 4,
5000 Odense C, Danmark

F.
Sygehus Sønderjylland

Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme,
Vibeke Andersen
Kresten Philipsens Vej 15,
6200 Aabenraa, Danmark